Jeg har fanget mig en sommerfugl
Den kom flyvende ind i lyset
Ind gennem min åbne mund
Passerede mit glinsende svælg
Groede sig fast i min mave
Og fandt min sjæl
Den havde rejst tusinder af mil
Langt væk fra en verden
Forvredent dømt til ensomhed
Med mennesker liggende i bunker
Stirrende vantro
Med deres kolde køleskabsblikke
Og livet suget ud af deres øjne
Midt i ingenting
Midt i religioner
Midt i en endeløs krig om fred
Heldigvis
Jeg kan mærke min sommerfugl
Dens vinger basker aftenlunt
Kilder mod alle mine vægge
Løber rislende gennem min krop
Hvisler legende i mit sind
Masserer mine smilebånd
Fylder alt op med lys
Jeg er nysgerrigt glad
Forelsket i det liv
Jeg lever
Skrevet d.
29. maj 2002, 14:58


×
0
×
0
×
0





