Raseri
Et smadret billede
Et forstummet skrig
Lænket i rummet
Sammenpresset og mast
Blod der flyder
Fra mine øjne
Fra mine hænder
Der banker i jorden
Som skud fra en uzi
Den sorte himmel
Trækker sig sammen
Flår alt til sig
Med sine forrevne negle
Stjerner, skyer
Universet
Og lille mig
Alt bliver stille
Vinden blæser svagt
I mit åndedrag
Jeg er rolig
Fattet
I et kort sekund
Indtil stemmerne
Begynder at danne sig
I mit hoved
Et uendeligt ekko
Af ord
Vrede ord
Hvorfor
Hvorfor gjorde du det?
HVORFOR!!!
Supernova
Kaster alting rundt
I nat er jeg gud
Knuser alt metal
Udvider min krop
Af ren gummi
Minut for minut
Bliver jeg størrere
Kraftige veer
Eksploderer
Med samme kraft
Som universets fødsel
ARRRRRGHHHHH!!!!
LAD MIG VÆRE!!!!
Skrevet d.
7. april 2002, 17:17
×
1
×
0
×
1
Raseri
af
tangotossen
d.
8. april 2002, 17:53
Lækkert digt der sprudler af vrede og den der ustyrlige følelse man kan have nogle gange; at man bare har lyst til at smadre sin hånd ind i den hårdeste mur.