Metal Stærke Facader

Jeg havde endnu engang, ramt hendes metal stærke facader. Jeg stod og ømmede mig, da hun startede endnu en af de urimelige taler om respekt.

Jeg sagde ikke noget. Hun havde ramt mig flere gange. Det gjalt om at holde facaderne.

Hun blev stille, hun havde pludselig ikke mere at sige. Hendes blik var stadigvæk isende koldt!

Jeg forblev tavs, der var ike noet at sige, hun havde jo sagt hvad det skulle siges. Alt var jo ødelagt.

Jeg orkede ikke at sige hendes metal stærke facader imod, for alt blev misforstået.

Jeg gav hende bare ret, håbede ikke at jeg vidste hvor hårdt hun havde ramt.