Dine kolde blå øjne

Jeg så ind i dine blå klare øjne.
Med spørgsmål, som ikke engang dine blå øjne kunne svare på.

Af frygt for at ende som natten
Kiggede jeg væk, men dine klare blå øjne,
fulgte mig over alt i mine drømme

Din stemme gav genlyd i mine tanker
Din stemme råbte: Det er din skyld!
Mens stemmen hånligt grinede.

Dine øjne viste mig tydeligt,
At jeg ikke skulle stille nogen spørgsmål.

Jeg forsøgte at skjule mine vrede, mit had!
Jeg ville ikke lade mine facader falde
For øjnene af hende!

Natten vil altid være hendes bedste ven!
Mens lyset vil være hendes fjende og med en virkelighed uden mening!