Den aldrig gengældte kærlighed

Jeg kigger på dig,
men du kigger bare væk!
Som du altid gør!
Endnu en afvigende manøvre i at slippe for at se mig i øjnene.
Svært at acceptere!
Men så må jeg jo bare nøjes – som jeg altid har gjort!

Endnu engang prøver jeg at fortrænge mine tanker og følelser.
Hvis du kan gøre det gang på gang, hvorfor skulle jeg så ikke også kunne gøre det?
Mit smil er falsk, og tårerne gemt væk!
Men inders inde er jeg på randen til et sammenbrud.
Men interesserer det overhovedet dig?

Hvis jeg kontakter dig
Svarer du aldrig!
Men når du kontakter mig, får du svar med det samme.
Jeg ville ønske, jeg kunne lade være med at svare!
Men det kan jeg ikke.

Det er mørkt udenfor.
Du står lige nedenfor.
Jeg kan skue dit omrids gennem det duggede vindue.
Du ved godt, at jeg kigger!
Men vender alligevel ryggen til!

Hvorfor bekymrer jeg mig overhovedet om dig?
Hvad er det, jeg kan se i dig igen og igen,
Der gør, at jeg ingen gengældelse føler mig værdig?
Hvad er det, du gør, der får mig til at føle mig så lille?
Hvornår forstår jeg, at dette her bare er en leg for dig?

Tårerne er ikke længere gemt væk!
Tankerne kører rundt i hovedet på mig.
Natten syner mørkere gennem mine forgrædte øjne.

Du vil jo ikke have mig, vel?

Jeg har siddet oppe hele natten i håbet om bare et lille vink eller smil.
Men der er langt fra mine håb til realitet.
Det har du i hvert fald sørget for!

Selvom jeg har erkendt mine følelser til dig.
Har du blot vendt ryggen til!
Kold som vinden og med en ligegyldighed, der isner mit hjerte.
Vil mine følelser nogensinde blive gengældt?
- Eller må jeg blot nøjes – som jeg altid har gjort?