Vi er væk nu

Husker blomsterne i dit hår.
Din blege hud og dine løse kjoler.
Jeg husker vores lange dage på engene.
Kan du huske den dag i rapsmarken da bondemanden så os?
Og gamle Else, der havde bygget sin stald om, så vi børn kunne lege.
Kan du huske det, Katrine?
Jeg så op til dig. Du var jo hele ni måneder ældre end mig.
Kan du huske da vi gav din kat strit dukketøj på, og kørte den rundt i dukkevogn?
Kan du huske, da din storebror Simon spillede på sin guitar, og sang Mariehønen Evigglad?

Husker den stramme franske fletning.
Husker din malede hud og din dyre nederdel.
Jeg husker dagene i skolen.
Kan du huske den dag, da du kaldte mig et fejt pattebarn?
Og dine nye veninder, som du nu skulle lege og tale om kærester med.
Kan du huske mig, Katrine?
Jeg ser på dig, og Katrine er forsvundet.
Jeg kan huske, da jeg første gang så dig i lårkort nederdel og netstrømper.
Kan du huske, da Mikkel spillede på sin el-guitar, og jeg holdt om dig, da du græd på toilettet?

Jeg er væk nu, Katrine.
Du ser mig ofte, men ænser mig ikke.
Vi er ikke venner mere.
Hilser ikke på hinanden.
Vi er væk.