Der bor en mand i mit hjerte,
han får det til at banke
Han stiller min elskovshunger,
og afklær hver en tanke
Han bor så dybt i mit hjerte,
at ingen kan ham se.
Men jeg mærker ham dag og nat,
mens han stopper og starter det
Han gav mig den største gave
Et liv der var værd at leve.
Mindet har jeg stadig,
men tanken får mig til at bæve
Han rører mig evigt og blidt
bærer mig gennem sorgen
Hos ham er hjælpen nær,
når den ikke kommer fra oven
Hans hjerte er varmt og rent.
Lyden er fin og blød
og saligt jeg hvisker de ord,
som af hans tunge lød
Han tog mig så blidt og så varsomt.
Og så længe han er her,
så ved jeg, at livet skal leves
og jeg mærker, hvad det er værd
Skrevet d.
12. september 2007, 14:43
×
0
×
0
×
0