Jeg møder dig på gaden,
men du slår blikket ned,
vi har en ting tilfælles,
som ingen andre ved,
men mødes vores øjne,
et kort sekund iblandt,
så smerter det i såret,
jeg fik da du forsvandt.
Hvor dine smukke øjne,
dog hviled’ ømt på mig.
og dine blide kærtegn,
blev givet som i leg.
Vi skjulte os for verden,
hvor ingen andre så,
den lille leg med lykken,
vi aldrig kunne nå.
Jeg turde ikke trodse,
kald du mig kun kujon,
jeg ved at vores drømme,
var blot en illusion.
men jeg vil altid mindes,
de stunder som vi fik,
og jeg vil aldrig glemme,
dit vemodsfyldte blik.
Skrevet d.
16. august 2007, 22:08
×
1
×
0
×
1