Du kom med lys og varme,
og jog mig fra mit ly
Som bjørnen fra sit vinterhi,
jeg vågnede op på ny.
Du gav mit liv en ny værdi,
hvor håbet det blev født.
Du viste mig en verden som,
jeg aldrig før har mødt.
De kærtegn som du gav mig,
kan ikke tages igen.
Den kærlighed jeg fik fra dig,
beholder jeg min ven.
For selv hvis jeg blev glemt en dag,
er det du gav dog mit,
og jeg vil huske hvert et kys,
der faldt så varmt og blidt.
Du skænkede mig dit hjerte,
med åben sårbar hed,
og det du gav var uden pris,
du gav af kærlighed.
Nu har du sat dit fodaftryk,
på sjælens sarte vej.
Du dryssed dine gyldne korn.
Hvor jeg dog elsker dig
Tekst/mel. Carl Henrik 2/02/2003
Skrevet d.
11. marts 2006, 15:09
×
1
×
0
×
1