Hvorfor?

Hvordan kan jeg stadig tilgive dig,
når du har gjort alt det onde mod mig?
Hvordan kan jeg stadig elske dig,
når du aldrig har gjort andet end at såre mig?
Hvorfor er jeg altid lykkelig med dig,
når jeg ved du ikke har nok i mig?
Hvorfor bliver jeg ved med at tro du ikke kan gør det igen,
når du allerede har været så slem?
Hvordan kan jeg stadig grine med dig,
når du inderst inde får mig til at græde?
Måske fordi jeg elsker dig mere,
end du elsker mig.


Jeg vil meget gerne have nogle kommentarer, så jeg kan forbedre mine digte. På forhånd tak :)