Savnet

Jeg sidder her og kigger ud i det blå.
Kigger på stjernerne som blinker ned.
De får mig til at tænke, forstå
hvorfor du gør mig så ked.

Engang sagde vi for evigt - for altid
du mente det, kunne man se.
Men jeg var paranoid
og tilgive mig selv, kommer jeg aldrig til.

Nu står jeg tilbage,
Alene og forladt,
Tænker på de dage,
Du var min, min skat.

Du har fundet dig en ny,
Hun gør dig lykkelig, påstår du.
Jeg tror bare du søger ly.
For miste dig, troede jeg aldrig jeg sku´.