Jeg ser hvad jeg har gjort ved dig. Jeg ser hvad du føler for mig. Jeg ser at jeg ødelægger dig med mine åbenbart så tomme ord. Jeg har gjort dig ondt for mange gange, hvordan kan du klare det? Dit hjerte er af guld, men er bange for jeg sortner det.
Jeg ser hvad jeg har gjort, og jeg fatter ikke jeg kan leve med det. Det kan jeg måske heller ikke.
Jeg ved dette er tomt og hult som mit hjerte lige nu.
Jeg elsker dig, du ved hvem du er.
Jeg fik den største gave et menneske kan få, din kærlighed, men jeg passede ikke ordentlig på den. Jeg hører din gråd i mit hoved. Jeg er fortabt uden dig ved min side, men jeg ved, at det er for sent, at du kommer tilbage.
Min verden er fortabt, hvad har jeg tilbage. Dette er det sidste fra mig, aldrig igen vil jeg give andre mennesker så stor en smerte. Døden er en egoistisk vej. Jeg vælger ej den, jeg vælger mit mørke rum som jeg altid har tilbragt min smerte tid i. På vægge, loft og gulv er der blandinger af blod og tårer, og et enkelt navn.
Dit.
Jeg elsker dig.
Skrevet d.
29. juni 2007, 02:30
×
0
×
0
×
0