Du er et lys, midt i alt mørke,
du kan forstå og kender til smerte.
Et venligt smil, to øjne i ro,
et par varme hænder om hånden tog.
Du havde interesse for personen,
ikke kun for kontinuationen.
Empati er dit heraki.
Min fulde tillid jeg dig kunne gi'.
Bekymring og lindring af smerte, var din passion.
Du havde kun mig, som din mission.
Du så tåren, der løb stille på min kind,
mærkede smerten i mit sind.
Du gav mig følelsen af værdighed tilbage.
Alt dette blot ved at være tilstede.
Du lyttede med ærlighed i dine svar,
så jeg altid viste præcis hvor vi var.
Du blev med et, mit mål her i livet,
hvor man aldrig skal tage det hele for givet.
En sidste tak skal lyde herfra,
fordi du har vist mig et af livets svar.
Skrevet d.
1. februar 2007, 09:02
×
1
×
0
×
1