I starten var du skrøbelig og sart,
du blev set an, og målt ved hver start.
Du var et uskrevet blad,
meget kunne skille os ad.
Hver side var endnu blank,
vi måtte finde ud ad hvad os sammen bandt.
Årene gik, du voksede dig stor,
nu er her en kærlighed i flor.
Du fylder mit hjerte med tanker og tro,
mit sind er ikke til at holde i ro.
Der bobler en glæde, hver gang du er nær,
altid har jeg følt, vi er lige vær.
Du er noget ganske særligt,
findes ikke mage, hvis jeg skal sige det ærligt.
Du er nu fyldt, med fælles minder,
også dem, som ingen glæde bringer.
Vi har slidt, vi har slæbt, for store og små.
men mest for de ting, som vi troede på.
Det har kostet sved, blod og tåre,
men nu løber der fælles blod i vores åre.
Jeg ved hver gang du har en chance,
lader du mit hjerte danse.
Jeg håber du for altid vil bestå,
for livets fristelser ej forgå.
Skrevet d.
29. januar 2007, 09:39
×
3
×
0
×
3