Min bedste veninde

Du var min bedste veninde i lang tid. Jeg holdte så meget af dig. Kunne ikke leve uden dig. Du var mit ét og alt. Jeg støttede dig i alt. Og mener altså i alt. Du var aldrig alene. Jeg var der altid for dig. Jeg gav dig alt. Alt den kærlighed du manglede. Jamen bare alt altså. Jeg var den person i verden, der elskede dig aller mest. Men den dag, den dag du sagde det der til mig, eller faktisk den aften. Jeg blev så ked af det. Du sårede mig virkelig. Det var så anden gang, du gjorde det ved mig. Den aften, der skar jeg i mig selv, for at smerten skulle være et andet sted henne. Jeg fortalte mange om, det du havde sagt til mig. Eller faktisk havde ret over msn, hvad er det for noget lort?! Jeg elskede dig så højt. Jeg var virkelig ked af det. Det gjorde virkeligt ondt indeni. Du var som forandret. Jeg tænkte, at jeg aldrig ville kunne komme over det, men en aften tænkte jeg ordenligt over det, og mange havde sagt, at du ikke have fortjent mig. Så derfor har besluttet, at jeg ikke vil være din bedste veninde mere, også selvom, at du heller ikke vil. Den måde du har behandlet mig på. Det har virkelig været en ond måde. Sådan er venskaber ikke, man skal være søde mod i hinanden, og behandle andre, som man selv vil behandles, og det gjorde du ikke. Glæder mig faktisk til, at du flytter på efterskole.
- Det er svært at miste nogen man elsker højt. Men sådan er det desværre.