Adgang forbudt

Adgang forbudt.

Du er en person med så meget glæde, så meget liv. Man ser dig aldrig sur, eller ked af det. Er det fordi du er sådan? Jeg tror det ikke. Jeg tror det er fordi ingen rigtig kender dig, inklusiv mig selv. Misforstå mig ikke - det er dejligt du altid er glad og fuld af liv, men hvis det kun er en facade, vil jeg hellere se dit rigtige jeg. Jeg vil hellere se dig ked af det, og så føle at jeg kender dig bare en smule.
Jeg skulle mene at jeg kender dig. Men det går mere og mere op for mig at jeg kun kender dig på ydersiden, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg kan ikke trænge ind til dig. Jeg har dog kendt dig i et år, hvor vi har været meget sammen, snakket og alt muligt. Det er da ikke fordi du er en vildt fremmed for mig, men alligevel så er du det på en måde.

Jeg forstår det ikke. Dit hjerte er som en dør der er låst med 100 låse, og ingen har nøglen til dem. Det er som om der står et kæmpe skilt med adgang forbudt. Er det overfor alle eller er det kun mig? Er der en bestemt grund til at du lukker mig ude? Jeg åbner mig over for dig, men hvornår kan jeg låse bare en enkel lås op til dit hjerte? Hvor skal jeg lede efter nøglen? Vil du nogen sinde åbne dig op for mig? Kan du ikke hjælpe mig til at forstå? Hvis jeg bare havde noget jeg kunne holde fast i og vide at det var derfor.

Jeg vil gøre alt for at finde nøglen til dit hjerte, for selvom jeg ved at du ikke åbner dig for mig, betyder du alligevel utrolig meget for mig. Men jeg føler også at det må kunne lade sig gøre at finde nøglen til dit hjerte. Jeg ved ikke om det er fordi du er bange, jeg ved bare at jeg ikke er bange for at tage kampen op for at nå ind til dig. Det kan være det aldrig lykkes. Men jeg har gjort et forsøg, og jeg tror ikke det er helt umuligt.

Tiden går og jeg føler at jeg langsomt får fjernet nogle af dine låse for døren. Du lader mig mærke bare lidt af dit hjerte. Men nøglen er ikke nem at finde. Jeg begynder at holde mere og mere af dig jo flere låse jeg for låst op. Jeg tænker nogle gange på om du ved at jeg åbner mig helt for dig. Du får hele mit hjerte. Du har taget mig med storm. Mit hjerte er helt overgivet til dig, det eneste jeg beder dig om er at passe på det.
Jeg ved ikke hvorfor du har fået så stor indflydelse på mig. Det er sjovt fordi vi har gået op og ned af hinanden i årevis, og lige pludselig, lære vi hinanden at kende, og du får enorm betydning for mig. Jeg kan ikke lade være med at holde af dig. Det sjove er også at eller andet sted generer det mig ikke at du ikke åbner dig for mig. Du har bare gjort et eller andet ved mig. Jeg kan ikke forklare det.

Jeg begynder og kunne se hvem du er. Jeg ved nu så meget mere om dig, selvom jeg ved at du stadig ikke åbner dig helt for mig. En ting jeg stadig har min tvivl om, det er om det stadig kun er overfor mig, du ikke åbner dig. Det har jeg svært ved at regne ud. Er der noget ved mig der gør at du ikke vil åbne dig for mig. Er du usikker på mig på nogen måde. Jeg ved ikke om det er det du føler, jeg ved bare at det skal du ikke være, jeg kan ikke være mere ærlig end jeg er over for dig.

Et eller andet sted håber jeg at det kun er overfor mig, og et helt andet sted gør jeg ikke. Hvis det er overfor alle så er jeg bekymret. Du må være indelukket så. Så er der jo ingen der rigtig kender dig. Så derfor ønsker jeg et eller andet sted at det kun er overfor mig. Men hvis det nu kun er overfor mig, så har jeg det et eller andet sted også dårligt. Fordi så føler jeg at det enten er fordi du er bange eller usikker på mig, eller så vil du bare ikke have mig i dit liv. Så jeg ved et eller andet sted ikke hvad jeg helst vil have.

Jeg har kendt dig i 2 år nu, og jeg føler at du åbner dig overfor mig. Men jeg er stadig ikke sikker på at jeg er nået helt ind til dit hjerte. Jeg tror altid at der vil være adgang forbudt, dybest inde i dit hjerte. Jeg tror i hvert fald aldrig jeg kommer til at finde nøglen dertil. Jeg vil selvfølgelig meget gerne finde nøglen dertil, og jeg ved at jeg altid vil blive ved med at lede efter den, ingen tvivl om det. Jeg vil aldrig opgive at komme til at kende dig hele vejen igennem.

Du åbner dig for mig nu. Du lader mig komme ind på livet af dig. Du lader mig se hvem du er. Jeg har set dig græde, jeg har set dig sur, jeg set dig glad. Jeg håber at du har ladet mig se hvem du er. Jeg ved ikke om du ved det, men du betyder så utrolig meget for mig, på grund af at du altid er der for mig. Jeg tvivler aldrig på dig. Jeg håber du føler bare lidt det samme for mig. En ting du altid kan være sikker på er hvor du har mig. Jeg skjuler intet for dig. Der er ingen der er kommet tættere ind på livet af mig end dig.

Jeg ville ønske at der ikke var låst for dit hjerte. Det ville være så meget nemmere at gå til så. Men jeg tror det har haft en positiv effekt på os. Jeg tror det har gjort vores forhold til noget helt særlig- eller det ved jeg. Vores forhold er ikke som andres. Jeg tror også du er klar over det. Vi har noget særligt. Jeg er taknemlig for at jeg fandt nøglen til dit hjerte. Jeg kan ikke forestille mig hvad der var sket hvis jeg ikke havde. Jeg er så taknemlig for at du lukkede mig ind, helt ind i dit hjerte. Jeg håber aldrig at jeg får dig til at fortryde det. Jeg vil aldrig bevidst såre dig. Jeg ville sværge hvis det var det, for jeg ved med mig selv, at jeg aldrig ville kunne såre dig. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad morgendagen bringer, jeg ved bare hvad jeg selv ønsker der skal ske.
Jeg kan ikke kontrollere andet end det jeg selv kontrollerer. Jeg ved hvad jeg ønsker at kontrollere: At jeg aldrig nogensinde sårer dig, at jeg aldrig nogensinde mister dig, og at du aldrig nogensinde går ud af mit liv. Hvis jeg kan kontrollere de 3 ting er jeg den lykkeligste person, du længe har set.

Det er også derfor jeg ikke er okay for tiden. Du skubber mig væk. Jeg ved ikke om det er bevidst eller hvad det er. Jeg ved ikke om det er noget jeg har gjort. Er du blevet bange, har du fortrud? Jeg ved bare at hvis jeg giver slip nu, så er det det samme som at smide nøglen væk. Du vil straks sætte lås for døren, og hvis det først sker, er jeg ikke sikker på at jeg er den der kommer ind igen. Hvorfor sker det her. Kan jeg ikke gøre et eller andet, eller er det fordi jeg har gjort noget. ved at lukke dit hjerte for mig, smadre du samtidigt, det hjerte jeg så trygt har givet dig. Gad vide om du ved det. Om du overhoved ved hvad du betyder for mig, at du står med mit hjerte i hånden. Jeg tror det faktisk ikke mere, for hvis du ved det, hvordan kan du så gøre det her mod mig? Det var jo os to mod verdens ende, var det ikke? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg lade det være op til dig, for jeg har prøvet alt.

Nu beder jeg dig bare på mine grædende knæ. Ødelæg ikke det vi har her. Ødelæg ikke mit hjerte. Lads os blive sammen. Som de to vi er, burde vi ikke stoppe her. Der er ingen grund til at stoppe nu. Jeg hader ordene ”adgang forbudt”. Gid det ikke stod ovenover dit hjerte. Forbudt var det, men hvorfor, forstod jeg aldrig, heller ikke nu. Svaret får jeg aldrig. Men hver gang jeg ser et skilt med ordene ”adgang forbudt” så tænker jeg på dig. For du bor i mit hjerte, om du vil det eller ej.