Din sorg

Du er stille som havet,
ikke en bølge over dens blanke overflade,
men samtidig skriger du,
som når vinden rigtigt sætter til.

Det gør ondt, det ved jeg,
og jeg kan se det i dine smukke dybe blå øjne.

Dine kys afslører alt,
dine lange kys hvor,
tårerende triller ned af din kind,
men det er okay,
for jeg elsker dig.