Mundlam

Jeg er mundlam.
Nej, jeg er som lammet generalt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, føle eller tænke.
Det er bare så svært.
Jeg tror ikke du tilgiver mig.
Jeg kan knap kigge på dig.
De få gange jeg fik kigget dig i øjne, var jeg ved at begynde at græde.
Mine sætninger var på 3-5 ord, og sluttede alle med "jeg ved det ikke".
Det gør jeg stadig ikke. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige til dig, men mister jeg dig på grund af det?
Det må jeg bare ikke. Det bliver min under gang så.
Kan jeg bare ikke få styr på tankerne, og få sat ord på hvad jeg føler. Gid jeg kunne.