Savner ham

Hver gang de andre var der?
Hver gang alle dem du kalder dine venner var der?
Du skulle vise dig foran dem, og du havde ingen du kunne snakke med om mig.
Du havde kun mig som du kunne komme til når du var i problemer.
Men hver gang vi to var alene, der var du helt anderledes.
Du virkede så sårbar, så kærlig.
Jeg vidste den nat at jeg aldrig kunne slippe dig igen nogensinde.
Du var virkelig den jeg elskede, du var virkelig den jeg holdte af.
Hver gang du rørte mig med din mund?
Hver gang du kom nær med din hånd?
Jeg kunne mærke at du manglede kærlighed, at du manglede et kærtegn.
Jeg gav dig det kys du ønskede, og du gav mig et igen.
Du begyndte hurtigt at betro dig til mig.
Du fortalte om din far som var pusher, og som du ikke havde set i 10 år nu.
Du fortalte om dine storbrødre som sniffede, røg og drak.
Og en gang hvor jeg havde ringet til dig fordi du havde bedt mig om at ringe til dig, fortalte du mig at du havde det af lort og havde lavet en masse lort sammen med en masse venner og var kommet ind på politistation, og at du ikke kunne komme hjem.
Jeg anede ikke at du havde det sådan da jeg ikke helt kendte dig, men vidste bare at jeg elskede dig helt vildt.
Jeg tror du blev lidt chokeret eftersom jeg igen fortalte dig at jeg elskede dig.
Du havde nok regnet med at jeg ville lægge på, du var ikke van til at der var en pige der elskede dig selvom dit liv virkelig var noget værre lort.
Men jeg lovede dig så mange gange at jeg aldrig ville stoppe med at elske dig, at jeg altid ville holde af dig.
Og det mener jeg stadigvæk, jeg holder hvad jeg lovede dig.
Men da du ligeså stille igen begyndte at blive fjern hver gang jeg så dig?
Da du holdte op med at ringe til mig, og ikke så tit fortalte mig at du elskede mig?
Jeg kunne godt mærke at der var noget galt der.
Jeg kunne godt mærke at der var noget i vejen.
Og ligeså stille begyndte du at slå op med mig, ligeså stille begyndte du at fortælle mig at du var træt af mig.
Jeg blev sgu så såret, jeg blev så knust indeni.
Du slog op med mig?
Jeg forstod det ikke.
Hvad gjorde jeg dog forkert?
Du sagde at jeg begyndte at virke så fjern, men jeg syndes det var dig der begyndte at være fjern.
Vi snakkede ikke sammen i virkelig lang tid, vi sagde aldrig hej til hinanden til hinanden mere.
Vi var fjender hver gang vi så hinanden om torsdagen.
Og det gjorde sgu så skide ondt indeni fordi jeg elskede dig jo stadigvæk, men du snakkede bare med Jonas om Julie. Om Julie verdens sødeste pige i hele verden, hende som du elskede men bare ikke elskede dig. De havde alle så skide ondt af dig, men hvad med mig?
Var der da ingen der havde ondt af mig mere?
Du begyndte ligeså stille at stjæle mine venner og begyndte at skrive med dem så de kom på din side.
Men du fandt hurtigt at din bedste ven også var min bedste ven.
Lenette skældte dig ud hvis du skrev ondt om mig, hun støttede mig altid i jeres åndssvage fight.
Også ja så droppede du også bare hende, som om du gerne ville ramme alle dem jeg holdte af.
Og ja jeg blev lidt sur på dig, men var stadigvæk forelsket i dig.
Jeg elskede at høre dig spille på trommer, høre dig sidde og fortælle om hvilken rytme man spillede og sådan noget.
Men så da vi ikke havde set hinanden i 2 uger, begyndte du også at savne mig.
Da vi sås igen, kunne jeg godt mærke at du også savnede mig lidt.
Du kom igen hen til mig og kyssede mig på munden og kaldte mig skat eller din.
Kæft jeg var lykkelig, jeg var bare så glad igen.
Jeg aner stadigvæk ikke hvorfor du kom hen til mig igen, men er sgu glad for at du gjorde det.
Hver nat i de tre dage du var i min by var vi sammen.
Vi holdte i hånd, lå tæt om natten.
Da vi skulle køre hjem igen i bussen?
Du kiggede mig ind i øjnene og jeg kiggede tilbage igen.
Du smilte ikke, du virkede ikke glad, og jeg fandt hurtigt ud af hvorfor.
Du havde ’glemt’ at fortælle mig at du skulle flytte til Sønderjylland.
Da jeg fandt ud af det, blev jeg dybt såret.
Fordi det ikke var dig der fortalte mig det, det var Lenette.
Det var Lenette der blev nød til at fortælle mig at du flyttede, eller faktisk at du allerede var flyttet.
Men du gjorde det igen, altså gjorde mig lykkelig igen.
Du skrev at du kom til min by, og havde ikke noget imod at kysse mig igen.
At du gerne ville kalde mig skat igen.
Og da jeg sad der om torsdagen sammen med de andre og vidste du ikke kom som du plejede?
Der kom du ind af døren, du trådte bare ind og sagde hej ligesom om vi alle havde regnet med at se dig.
Fuck jeg blev glad, jeg følte en langt strøm igemmen mim krop.
Jeg blev så glad som jeg aldrig har været før.
Jeg blev bare så skide glad…
Jeg savnede dig så meget, og regnede ikke med at se dig igen, men du kom.
Du kom ind af døren med et stort smil på læben.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg blev, men jeg blev mega glad.
Men hvad så nu?
Nu er du virkelig væk, og denne gang kommer du ikke tilbage.
Aldrig nogensinde, never ever!

Men jeg elsker dig stadigvæk helt vildt, og holder utrolig meget af dig.
Husk det min skat.