Skrevet d. 26. august 2006, 20:41 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 1 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 1

Venskabet der bliver Ved

Jeg skulle have fortalt dig det noget før. Og nu?
Nu er det for sent. Nu er du borte. Du er flyttet væk fra mig.
Vores venskab har altid været i fare, men aldrig så meget som nu.
Nu kommer vi aldrig til at se hinanden igen. Aldrig.
Jeg savner dig. Du var her altid når jeg havde brug for dig.
Du lyttede altid til mine sorge.
Da jeg fortalte dig, at jeg snavede med ham, alligevel selv om jeg havde fortalt dig mange gange at jeg ikke havde, og at han var et dumt svin?
Det var virkeligt svært fordi jeg vidste hvad du ville svare.
Du ville bare svare at jeg skulle have lyttet til dig og Lenette.
Men jeg kan bare ikke sige nej til ham og hans læber.
De forførte mig.
Jeg har lavet en masse lort i mit liv og jeg skammer mig også over det.
Men jeg ved, at jeg ikke kan gøre noget godt igen. Fordi nu?
Nu er du væk for altid og kommer aldrig tilbage igen.
Du vil aldrig ringe til mig igen og sige at du savner mig.
Du vil aldrig sende et postkort til mig når du er på ferie.
Hvis du bare havde fået at vide at jeg snavede med ham før du flyttede?
Så ville jeg kunne fortælle dig mine hemmeligheder endnu, og du ville også kunne fortælle dine til mig.
Men eftersom jeg først fortalte dig det da du var flyttet.
Så ved jeg godt, at du ikke har nogen tiltro til mig, og ikke tør fortælle mig ting mere. Jeg er ikke din bedste ven mere.
Jeg er ikke den du fortæller dine hemmeligheder til længere.
Jeg er bare pigen der engang var din bedste veninde.
Pigen du engang ringede til hele tiden.
Jeg vil helt vildt gerne være den person igen, og jeg dropper gerne ham for dig.
Jeg kan let love dig, at jeg aldrig vil såre dig igen, men må jeg ikke godt være den person du giver råd til, og den person du ringer til hvert sekundt?