At Verden gik i stå?
At jeg mistede alt jeg elskede?
At ingen kunne komme og hjælpe mig når jeg havde brug for det?
Hvad ville der så ske?
Ville jeg ikke kunne råbe højt mere?
Ville jeg ikke kunne betyde noget mere?
Hvad sker der når hele verden går under?
Føler man ligsom jeg gør nu?
Jeg har så stor en angst, fordi jeg aner ikke hvad der vil ske, eller om det allerede er sket.
Og hvis det allerede er sket skal jeg så løbe indtil jeg når til verdens ende eller bare forblive trist og grå?
Jeg kan ikke lade værre med at grine hver gang jeg tænker på det.
Fordi alle siger jo, at verdens ende ikke kommer imens jeg lever.
Men det kan jo kun være noget de tror.
Fordi når man er død, så kommer ens egen verdens ende jo?
Hvad er meningen med den sætning?
Er der overhovedet nogen?
Jeg har lyst til at tude alle tårer ud af mine øjne men jeg er bange for at jeg bliver hel tør bagefter så.
Jeg har lyst til at løbe så meget jeg kan.
Mener bange for at jeg aldrig kan stoppe igen så.
Jeg har lyst til at skrige så højt jeg kan,
men er bange for at jeg mister stemmen så.
Jeg har lyst til at blive så forelsket,
men er bange for at blive dumpet så
Er jeg en skidespræller
eller er alle så skide bange?
Og hvis der er andre end mig der har det sådan
hvorfor viser de det så ikke?
Skal man virkelig selv finde ud af det eller gå rundt med det for altid selv?
Jeg er bange for at de andre finder ud af at jeg ikke er så glad som jeg ser ud til.
Jeg er bare så bange,
men det jeg er mest bange for er at du rigtigt forlader mig, ikke bare flytter,
men forsvinder og ALDRIG kommer tilbage. Aldrig nogensinde igen.
Skrevet d.
28. august 2006, 17:36
×
0
×
0
×
0