Der, lige der!

Der stod du lige pludeselig ud af det blå.

Jeg havde snakket med dig og sagt jeg ville være der, men så stod du der og det tog mig vel med storm. Det var som om jeg ikke havde troet på det.

Jeg havde det ikke særlig godt den dag, jeg var nervøs, og kiggede hele tiden på klokken. Jeg gik ned til toget en time før det skulle være der, og så var det også forsinket. Jeg var sikker på at det ikke kunne være rigtigt, at du kom hjem idag.

Men så stod du ud af toget, og jeg stod lidt derfra og kiggede efter hvor du kom ud fra, og så stod du der. Jeg kunne ikke løbe dig i armene selv om jeg gerne ville. Så jeg gik stille hen til dig. Jeg kunne sværge på at jeg ville begynde og græde.
Der kom så mange føleser op i mig, og så fik jeg bare det knus. Jeg kunne sværge på at jeg aldrig ville give slip igen, men dog gjorde jeg det, og det var den værste føleser jeg nogensinde har haft, jeg følte at jeg mistede dig, ligesom du var kommet tilbage.

Jeg vil aldrig give slip på dig igen skat. Du betyder alt for mig. Du er det
vigtigste for mig. Mit hjerte vil aldrig blive det samme igen. Du må ikke forlade mig igen. Elsker dig skat.