Jeg brød mit løfte om, at jeg ikke ville forlade dig. jeg lovede dig højt og helligt, at det skulle blive os for altid. Jeg sagde du skulle være min til livets ende. Du sagde til mig, at du aldrig ville finde en som mig, og at du altid ville være hos mig. Vi lovede hinanden så mange ting. Jeg er så ked af alt det her. Jeg ville så gerne lave det om nu, men det hele er bare for sent.
Du ved slet ikke hvor svært jeg har det uden dig. Det hele blev så anderledes og så mærkeligt. Jeg lod dig græde så meget. Alle ting minder om dig, alt hvad du har sagt til mig, alle billeder af dig, alt jeg har skrevet ned og det du har skrevet til mig, alt du har givet mig.
Du kæmpede for vores forhold og jeg var så røv ligeglad, så kold og så skide ond imod dig. Tænk du fandt dig i det så længe og pludselig ikke mere. Minder fra første gang jeg så dig går igennem mit hoved. Hvorfor skulle det have en dårlig slutning, hvorfor skulle vi ikke bare blive sammen for evigt som vi lovede hinanden?
Jeg var så forelsket i dig, du kunne bare ikke se det. Jeg sagde, at jeg ville være tom uden dig og dét jeg så blevet. Ikke at se os sammen mere, ikke at høre din stemme i telefonen, og ikke en som skrev "godnat" og "godmorgen".
Har brug for en som kan passe på mig, en som kan trøste mig, når jeg er ked. En der vil holde om mig, kysse mig, elske mig. Det sker nok aldrig igen, men tro mig; Det er det største ønske i mit liv. Jeg drømmer om dig hver evig eneste nat, tænker på dig hvert sekund.
Hvis du nu skulle være i tvivl kæmper jeg ikke for at få dig tilbage. Du skal nyde din ungdom og jeg skal komme over dig. Tak for alt, du var det hele værd!
Skrevet d.
4. august 2006, 01:53
×
0
×
0
×
0