Min bog

Mine tanker føles som en åben bog. Føler at alle kender bogen endnu før jeg fortæller den.
Vil skrive en ny.
Men noget holder mig tilbage.
Er det fordi bogen ikke er spændende nok?
Er det fordi folk ikke ser mig?
Er det fordi folk er ligeglade med mig?

Jeg ved det ikke.
Jeg må bare leve med det.
Jeg vil gerne ses.
Vil gerne vise at min bog kan være spændende.
Nogen gange er siderne flossede.
Nogen gange løber blækket ud så bogstaverne bliver utydelige.
Men der er tidspunkter hvor det hele matcher.
Bogen bliver skrevet uden at det hele føles håbløst.

Uden at det hele bliver sløret.
Dette er de tidspunkter hvor jeg er sammen med dig.
Hvordan kan man beskrive det du giver mig?
Du holder mig oppe når jeg er nede.
Du tager min hånd og giver mig tryghed.
Du er den der kan gøre forskellen på en god og en dårlig dag.
Bare en besked kan gøre alt.

Mærkeligt at en person kan gøre så meget forskel.
Det er de tidspunkter der gør livet værd at leve.
Alle siger det så meget, at det næsten er en kliché.
Jeg elsker dig.
Den har vi alle hørt.
Folk bruger det meget når de vil opnå noget.
Ikke for at gøre den anden glad.
Ikke for at vise dem de holder af dem.

At elske en veninde er mærkeligt.
Alle misforstår det bortset fra 2 mennesker i denne verden.
Men jeg er ligeglad.
Den ro som jeg føler i mit sind når vi er sammen.
Den måde jeg kan slappe af uden at blive dømt på det, som jeg ville andre steder.
Jeg laver ikke om på mig selv for andre, men kan godt blive mindre og mere usynlig.
Det behøver jeg ikke når jeg er sammen med dig.
Det er ikke kun forordet i bogen der tæller for dig.
Det er hele bogen