Min bedste ven

Går omkring i mine tanker.
Kun månen er min eneste ven.
Nat efter nat er den det eneste der kigger på mig.
Føler den er min eneste ven.
Føler den forstår mig.
Forstår mig som ingen anden gør.
Den svarer aldrig når man spørger den, men alligevel er den der hver gang jeg har brug for den.

Dens kolde lys er det eneste jeg ser. Det eneste jeg føler.
Den ensomhed er ved at være kvælende. Er som at tage en løkke rundt om halsen, og bare hoppe ned fra stolen som jeg står på.
Mangler nogen at snakke med, nogen at elske, nogen at give alt min kærlighed til.
Den person jeg vil gøre alt for. Gå gennem ild og vand.
Ofre så meget for.
Altid sørge for at hun er lykkelig.

Men hvor er hun?
Hvilken sten skal jeg kigge under? Synes snart jeg har vendt hver en sten i min søgning efter hende.
Men alligevel søger jeg videre.
Hvor er du min ledestjerne, min hjælper, min redning, min skat?
Dig som jeg tænker på.
Dig som jeg vil holde om.
Bare sidde og se på stjernerne sammen med min bedste ven månen.