Fra min elskede.

Ved kløftens kant jeg står.
Stirrer ned i det lys der skaber din kærlighed. Omringet af de tabte sjæle der skaber vores problemer.
De river mig tilbage så jeg ikke falder for dig, men det er for sent.
For jeg er allerede faldet så dybt i dit hjerte. Prøver at forklare disse fortabte sjæle at jeg nægter at miste dig, men de lytter ikke.
Et sidste blik mod fortiden, og jeg falder.
Lyden af deres råb forsvinder i vinden.
Ikke flere spørgsmål om det er det forkerte valg.
Jeg ved det er rigtig, for en der er så anderledes - en der fuldender mit hjerte.
En som gør mig hel.
Kan kun være den kærlighed de alle snakker om, men som sjælent sker.
Så tak for det du viser mig og det du gør ved mig.
Det du skaber i mig.