Min elskede datter

Min Elskede Datter

Det var en dejlig morgen stund,
min mave den er blød og rund,
jeg kan mærke at der er liv,
jeg går stille og roligt igennem en masse siv,
jeg må ikke skære mig,
for ellers kan jeg miste dig.


Hvor mon din far han er?
Jeg ville ønske at han var lige her,
men sådan er livet ikke,
gid jeg kunne ligge,
her sammen med ham,
og ikke i denne her dumme dam.


Jeg håbede at det var en drøm,
at din far ville komme med en vivelstrøm,
men jeg kan ikke finde ham,
ved denne her grimme dam,
jeg elsker ham over alt på jorden,
men jeg ved da at jeg er moren.


Faren til den lille kom tilbage,
det var en ren og skær ligegyldig plage,
han hentede hende hos Hanna,
han tog hende med hjem til sin nye kæreste Nanna,
jeg græd i Hannas skød,
jeg er en pige på 18 i nød.


Jeg har en lille pige,
som ingen ting kan sige,
hun græder og græder det er det eneste hun kan,
gid jeg kunne finde mig en dejlig mand,
min mand skal kunne hjælpe mig,
han skal ikke tro at det er en barnlig leg.


Hanna er min veninde,
hun er den dejligste kvinde,
hun er meget hjælpsom,
inden man har set sig om,
har hun skiftet ble på den lille,
hun sidder ikke der helt stille.


Den dag jeg blev gravid,
sad jeg helt stille og stiv,
jeg kunne ikke magte livet,
jeg var aldrig blevet tilgivet,
mine forældre ved ikke at jeg har en lille pige,
den dag jeg tør stå frem og sige,
jeg er blevet ældre end i tror,
jeg er ikke den lille pige som i fjor,
i er blevet bedstemor og bedstefar,
så jeg håber i er klar.


De tog det stille og roligt,
det var ellers helt utroligt,
de spurgte efter hendes navn,
mens de tog hende i deres favn,
hendes navn må i bestemme,
for hende må i aldrig glemme,
de sagde jeg måtte dele,
og sådan ente det hele.

Skrevet af
Annika Ejby.