Mit sted

Mit hjerte.
Knust.
Spredt.
Øde.
Dødt.

Før jeg var lykkelig og glad.
Havde fundet hende.
Fundet alle mine drømme.

Hun fyldte en plads op i mit hjerte.
Nu er der ikke andet end smerte.
Ville ønske mig en ekstra chance.
Eller bare en revanche.
Intet synes længere væk.
Hvor jeg bare ville kalde hende sæk.
Umuligt at kalde hende andet end skat.
Selv her ensom og forladt.

Jeg kan kun lade hende gå.
Hvordan skal jeg kunne spille rå.
For jeg er blevet gjort mør.
Da hun gik ud af min dør.

Hun fik mig til at føle mig stærk.
Hun var stolt over mine hænders værk.
Før troede jeg at jeg var en lort.
Se nu hvad hun har gjort.
Hun har åbnet mine øjne.
Nu kan jeg se gennem mine egne løgne.

Kærligheden blinder alt.
Det er sandt hvad der er os fortalt.
Blinde for hinandens fejl.
Vi bare fortsatte frem for fuld sejl.
Vinden var kærligheden.
Vinden er vendt til vreden.
Vreden vendt til fortvivlelse.
Nu intet andet end tilgivelse.

Nu er det tid til at komme videre.
Hør på ny fuglene kvidrer.
Se en ny morgen er opståen.
Intet af dette var vores formåen.


Gud han var hos os hele tiden.
Hvordan kunne det undgå vores viden.
Blinde for alt andet.
Vores hoveder begravet i sandet.
Alt dette var vores fejl.
Vi må holde op med at se igennem et spejl.
Vi skal stoppe med at dømme.
Det store hade kar vi må tømme.

Du ville kun være venner.
Hvordan er det muligt med alle disse minder.
Vi må gøre det der er bedst for os.
Selv om det går mine følelser på trods.
Det vi havde var virkelig specielt.
Det var alt andet end formelt.
Minderne ville altid ligge i mit hjerte.
Gider ikke huske mere smerte.
Vi var intet perfekt match.
Håber du aldrig fortryder vores sats.

Mine tanker er nu friske og udhvilet.
Friske på at smage mere af livet.
Før var jeg knust.
Før var jeg intet andet end et vindpust.

Mit hjerte.
Samlet.
Levende.
Håbefuldt.