Et frø du smed

Et frø du smed, uden at vide det.
Det satte sig i mit hjerte.
Langsomt en spire skød.
Dens rødder nået dybere og dybere ind.
Rødderne omslutter det.
Hjertet er et med rødderne.

Dit væsen er vandet.
Vandet der får spiren til at gro.
For hver en ting nyt om dig.
En knop langsomt skyder ud.
Sandheden er knoppens drivkraft.
Alt sandt om dig.

En blomst langsomt vokser.
Prægtigere end nogensinde før.
Mere ren og smuk.
For alle til se.
Du er dens grund, dens fundament.
Du plantede frøet som er indeni.

En løgn som smertestillende ville være.
Det dulme smerten vil.
Men fjerner ej brodden fra fortsat ondt.
Du må aldrig vande med løgn min kære.
For så vil blomsten… langsomt dø ud.