Venskab gør ondt

Jeg kan ikke finde ud af,
hvad vi er?
Vi snakker ikke sammen det fjerneste,
vi kigger nærmest ikke på hinanden.
Vi giver ikke noget hej-kram mere.
Nej alt er bare væk!
Ikke nok med at jeg har mistet dig,
min gamle bedste veninde.
Men du tog min kære Sille med.
Jeg får aldrig sådan et venskab med hende igen som jeg havde før.
For du har forandret hende,
en så stor forandring der gør, at jeg slet ikke kan kende hende.
Før fortalte hun mig næsten alt,
men nu fortæller hun kun dig alt.
Jeg savner hende.
Jeg savner dig.
Det snart et år siden du ødelagge min verden.
Og jeg er stadig lige så langt nede,
kan ikke komme videre.
Jeg tænker så meget over hvad fanden der gik galt.
Hvorfor du ikke ville være min bedste veninde mere?
Men jeg får ingen svar.
Du kan ikke give mig dem,
jeg kan ikke give mig dem. Ingen kan give mig dem!
Du har ødelagt alt for mig.
Tør ikke stole på nogen ud over tre veninder.
Jeg ved de ikke siger ting videre - til dig f.eks.
For de kender dig ikke.
Jeg tør ikke stole på Sille mere,
for jeg ved hun ville fortælle det til dig.
Jeg kan ikke engang få en kæreste fordi jeg frygter at blive droppet igen.
Jeg forstår stadig ikke hvorfor?
Når jeg ser dig og Sille i skolen.
Jeg mærker bare hvor meget min krop skriger på dig.
Jeg har grædt i flere måneder over dig,
over vores mistet venskab.
Og bare håbet på et større mirakel som kunne få vores venskab igen.
Men mit håb er svækket.
Og når jeg ser dig, ser jeg og ikke som veninder mere.
Veninder snakker sammen, sms'er sammen, er sammen.
Vi er ingenting. Skole kammerater evt?
Jeg klare det ikke mere,
klare ikke at gå og græde indenvendig.
Det ødelægger mig fuldstændig.
Jeg glæder mig til at komme væk næste år,
til at komme væk, så jeg ikke skal se på dig mere.
Men for helvede jeg savner dig Sine.
Du betød så meget.
Jeg elsker dig, selvom jeg tror din kærlighed til mig er væk.
Så har jeg sagt det før, og jeg mener det.
Bliv min veninde? :'(