Du var alt!

Hvorfor kan vi ikke bare være veninder som alle andre kan?
Hvorfor kan vi ikke bare snakke normalt sammen som alle andre kan?
Hvorfor kan vi ikke bare smsé sammen som alle andre kan?
Hvorfor kan vi ikke bare være de gode gamle veninder som vi var før?
ALT HAR FORANDET SIG!
Vi nåede at være bedste veninder i 3 måneder, også kom vores først diskution,
lige siden har vi diskuteret, om alt og alle. Det har bare ikke været det samme siden der.
Nu vi ikke bedste veninder mere, fordi DU sagde at du ikke ku ha jeg ikke stolede på dig?
Men hvem var det der skrev til mig at du kun stole 100% på hende din anden veninde? og ingen andre, det var dig!
Derfor synes jeg det var relevandt at spørge om hvorfor i så ikke blev bedste veninder istedet for.
Jeg kan ikke huske hvad du sagde præcist da det er 7 måneder siden nu, men det har ikke været noget godt,
for efter to uger sagde du det var forbi.
Forbi med at være bedsteveninder.
Det sårede mig!
Du sårede mig!
Aldrig har nogen/noget såret mig så meget, men lige det gjorde.
Jeg elskede dig, du var alt for mig og jeg stoler på dig så meget man ku komme til.
Det gjorde ondt, ondt i mit lille hjerte, og det gør det stadig,
flere måneder efter kunne jeg tude over at have mistet dig.
Nu, har jeg inset at jeg ikke vil spilde flere tårer på dig.
Hvorfor sku jeg også det, vi snakker jo aldrig sammen.
Vi ser hinanden hver dag i skolen, og når man så siger nået til dig, får man et lorte svar igen,
man ikke kan bruge til en skid.
I syv måneder er alt bare gået ned af bakke. Ikke kun med dig, men hele mit liv,
først nu er jeg begyndt at indse at vi to aldrig får noget sammen igen.
Og kan begynde at tænke over andet en dig.
Men selvom jeg vil det, tænker jeg stadig på dig.
JEG ELSKER DIG JO!
Jeg kan bare ikk glemme dig, du var så speciel, så vidunderlig fantastisk.
Selvom jeg ved nu at det aldrig nogensinde blir det samme som før, elsker jeg dig, og savner dig som en bedsteveninde.
Men jeg kan ikke lide den måde du er på mere, overfor mig, og overfor andre.
Jeg kan slet ikke ha det!
Jeg ved ikke hvorfor du stadig fylder så megeti mit hjerte, det burde du ikke, men du gør.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, kan jo ikke glemme dig. Det er åbenbart bare umuligt.
Du har ødelagt meget for mig, har tænkt meget over hvad jeg ku ha nået de 7 mdr. hvsi ikke jeg var blevet så såret.
Men det kan jo ikke forandres nu!
JEG VIL ALDRIG HA EN BEDSTE VENINDE IGEN!
Jeg tør ikke.
Jeg er bange, bange for at blive så ked igen.
Bange for der vil opstå så mange diskutioner.
Jeg skuffede en god veninde for en måned siden.
Hun sagde til mig jeg var den 'Bedste', og måtte så fortælle hende hun ikke var min bedste.
Først blev hun meget ked, men snakkede med hende, og fortalte at hun betød meget for mig, men jeg ku ikke ha nogen
'Bedste' da min sidste sårede mig så meget. Hun forstod det. Og accepterede vi var bare er gode veninder.
Det var det jeg ville ønske med min eks-bedsteveninde. At vi ku bli gode veninder.
Det jo bare det jeg ønsker. Jeg ønsker det stadig, og vil jeg gøre langtid endnu nok.
Men må komme videre nu!

Men hun vil være gemt i mit hjerte - For Altid!