Mangler dig

Aner intet - ved ikke noget som helst.
Jeg føler mig tom. Hul og ensom. Intet som helst.
Sidder bare her og kigger på ingenting og en hel masse.
Min krop er bare tung og gider ikke noget.
Men smile og være glad - det skal jeg.
Du er i mine tanker. Om jeg vil det eller ej.
Og jeg græder indeni, det gør jeg.
Jeg ved ikke om de andre kan se det.
At der er en lille tåre, der om lidt triller ned af min kind.
Tænker du på mig?
Et lille håb har jeg altid.
At du måske sidder som mig.
Altså bare inderst inde.
Er lidt trist og ked og måske du savner mig?
Nogengange kan jeg mærke dig,
selvom du ikke lige er her,
så føles det som om du står lige her ved siden af mig.
Men så kommer der en lille tåre til.
Men smile og være glad, det skal jeg.
Jeg har aldrig vidst hvordan det føltes at elske og holde af.
Ikke før du kom ind i mit liv.
Selvom du godt ved det, siger jeg det igen:
Jeg elsker dig - Mere end en ven.
Nu græder jeg lidt mere.
Men jeg så også lige et glimt af dig idag.
Aldrig har det gjort så ondt indeni.
Men smile og være glad, det skal jeg.
Måske fordi jeg stadig er bange?
Bange for at du i virkeligheden er som alle andre mener, tror og siger du er.
Men måske er jeg også bange for at miste helt og holdent.
Alt det her giver måske ikke mening for dig,
men for mig, er det mine tanker - Mine følelser
som aldrig har været så splittede som nu.
Så forvirrede.
Inderst inde ved jeg ikke hvad der skal ske,
men jeg ved en ting:
Det er dig jeg savner, når jeg om morgenen vågner i en tom seng. Dig som mangler ved bordet når jeg drikker min morgenkaffe.
Når jeg kommer hjem igen, er der ingen der venter på mig når døren låses op.
Men allermest er det dig der mangler når jeg om aftenen. Prøver at ligge mig til at sove
i en kold og tom seng, som bare skriger på dig.
Jeg mangler dig når jeg er ked.
Når jeg skal bruge en til at holde om mig.
Kysse mig på kinden når jeg skal sove.
Jeg mangler bare dig..