Finder jeg nogensinde et svar?

Hvorfor er det sådan at man skal tilbringe Julen uden den man elsker?
Min kæreste og jeg har været sammen i 18 måneder (i søndags), hans forældre ved ikke noget om os, da de er katolikker og er meget troende, de vil helst have at deres børn gifter sig med deres "egen slags".
Det går mig på nogle gange at han ikke fortæller dem om os, men på den anden side er jeg bange for deres reaktion på mig og min familie. Vil de kunne acceptere mig? Min familie er modpoler med hans, min familie er splittet, og hans er mere sammenholdende!
Jeg ved hvad der muligvis venter mig i fremtiden når han præsentere mig for dem. Men jeg tør tage chancen i den sidste ende. Jeg er ikke færdiguddannet, og har stadig cirka 5-6 år endnu, mens han er færdig til januar!
Han er snart 26 (til januar), mens jeg er 17.
Han fortæller mig, at hans forældre kan sige nej til MIG, på baggrund af min familie!! Pga. den måde de lever på. De lever på en løgn, de lærte mig at lyve, selvom de ikke tror det. Min familie er så skidt, at jeg ønske mig en ny (til jul?)

Håber nogle kan svare på hvorfor han ikke bare kan fortælle sine forældre om os?
Hvorfor det skal gå udover mig, når jeg endelig har fundet den rette, at jeg så muligvis risikere ikke at få ham?!

Jeg har mange dumme sp'rgsmål, men tag dem seriøse...jeg har virkelig triste stunder!!

Tak...