Var det rigtigt gjort?!

De stunder vi havde sammen, gjorde det hele så godt og munter.
Jeg ville ønske du stadig var her, for den dag gjorde at jeg græd.
Du var så sød og bange, bare rolig jeg gør det ikke flere gange.
Du skal få lov, til hvil hvor ingen forstyrre dig vil.
Du skal ligge i fred - er ked af at jeg ikke kunne gøre dig glad - men håber du er et bedre sted, hvor jeg ikke er der til at gøre det bedst.
Jeg prøvede, men kunne ikke, så græd mine tårer for dig.
De trillede ned af mine kinder, hvor du så dejligt lå og fik dem på dig.
Jeg håber du ved at jeg er ked, var ikke meningen at du ikke længere intet liv skulle have.
Var det rigtigt gjort?
Jeg vil ikke have dig levende i smerte, så hellere lade dig falde i en dyb søvn med kun mig i tankerne, som din "mor".
Du var min første, den dejligste! Nu er du væk, hvem skal jeg komme hjem til?!
Var det rigtigt gjort?!