Du slog benene væk under mig!
Kunne gennemskue mig,
selvom jeg sjældent blottede mit sind.
Nu ligger jeg dybt under jorden,
er ikke vred,
men overrasket over at du kunne
tage selvstyret fra mig.
Jeg ved, at de gange du kyssede
mine våde kinder.
- Så kunne du smage min frygt i mine
tårer.
Fandt du ud af, hvad min frygt var?
Nej vel?
Så gennemskuelig var jeg ikke?
Frygten var at miste dig,
din kærlighed ville blive en andens.
Nu sidder jeg alene.
Skrevet d.
9. november 2005, 21:05
×
1
×
0
×
1