Min frelser

Du var min frelser i ny og næ.
Når stormen brød ud og satte sit præg.
Du var min frelser når tårerne kom
Og du var der når alting væltede om

Min frelser var du
Du kom som en engel når jeg kaldte
Klemte min hånd når det virkelig talte.

Frelseren i mit liv var dig.
Du bar mig på dine vinger
Gjorde mit liv til en evig tid med gode minder

Du var min frelser, til evig tid skulle du være
Men tiderne ændrede sig og det blev værre

Min frelser forlod mig, til evig tid skulle jeg tro.

Min frelser var væk, og med et blev jeg ramt af et smæk.
Min frelser var væk.

Jeg var ensom.

Alene i mørke sad jeg som en lille pige.
Skreg om hjælp, trøst mig, bliv hos mig.
Mærk mit hjerte slå, banke. For dig, kun dig.

Med tåre i min øjne og i hjertet som ingen kunne se
Gik jeg som et spøgelse gennem dag og nat.

Alt var som ingen ting, betød livet overhovedet noget.
I mit liv så jeg kun tåre, mit hjerte skulle drukne.

Jeg blev set igennem af dig, du var ikke længere min frelser.
Måtte stå på egne ben.
Måske endda se dig elske en anden en.

I den seng der er din, hvor jeg plejede at ligge,
Skulle en anden pige måske føle dette.

Tryghed, kærlighed og varme, at du var hendes frelser når hun lå i dine arme.

Men du ville altid være min frelser, min elskede frelser.

Min frelser forlod mig aldrig helt, han kom med sine vinger en dag. Tog den smerte som ellers havde lagt sit tag. Så robust og stærkt, at man aldrig skulle tro, at en storm af kærlighed, kunne blæse det af og igen få den til at gro.
Min frelser kom, var der og blev. Han var og er min frelser. Min elskede frelser, når stormen tager fat, jeg vil ønske du var her i nat, min frelser jeg elsker dig, lad mig være din frelser for en tid og lad mig vise dig, alt den kærlighed jeg kunne gi’. Min frelser, min skat- jeg elsker dig hver morgen, hver dag hver nat.