The end

Sidder alene igen
Tilbage er der kun frygten og ensomheden
Sidder tilbage med et spinkelt håb
Et håb om fornuft i vanviddet
Et håb om, at det bare er et mareridt, skabt af min egen angst og forvirring.

Tilbage er smerten
Smerten efter endnu engang at være ladt tilbage
Blevet vejet og fundet for let
Været utilstrækkelig.

Det gode, jeg fandt svandt stille væk, som sand gennem fingre
Det gled tilbage i mørket og lyset på min vej slukkes langsomt men sikkert.

Mit hjerte græder, mine øjne står i vand og du glidere langsomt længere og længere væk, ud af min rækkevidde.

Jeg satsede, og fik mit hjerte knust
Du sagde så meget og mine følelser er ægte, var ægte
Du rørte noget i mig
Et ønske om en fremtid
Et ønske om lykke
En følelse af noget ægte
Men du forlod mig
Over en misforståelse, en fejl, der sku rettes
Du vendte 180 grader på to sekunder
Du forsvnadt, forlod mig på sammenbruddets rand

Smerten var til at tageg og føle på
Den gik gennem marv og ben som kulden på en kold vinterdag
Jeg kunne intet gøre, intet stille op.

Du var væk!