Det er svært at holde fingrene fra dig, det er svært at lade være med at tænke på, hvornår vi næste gang skal være sammen, det er svært ikke at spørge. Spørge om du har tid, spørge hvornår du kommer, spørge om du tænker på mig. Du siger jeg kvæler dig, siger jeg er for tæt på, men hvad er for tæt på?! Hvad er at kvæle dig?! Jeg elsker dig, min skat. Du betyder alverden for mig og jeg håber virkelig, du føler det samme for mig. Du siger, du er i tvivl. Det gør ondt… det gør ondt at vide at du måske ikke altid har det på samme måde, gør ondt at vide, at en lille fejltagelse kan føre til vores endeligt. Jeg sidder og kigger på dig lige nu. Altså på billedet fra gymnasiet. Du er sku skøn! Jeg kan slet ikke få nok af dig og det er frustrerende ikke at vide hvornår vi næste gang kan være sammen, hvornår du har tid og om du i det hele taget gider mig mere. Jeg ved ikke hvornår du er i tvivl, for du siger ikke noget til mig om det, du snakker ikke om det, der virkelig går dig på. Ville ønske du stolede på mig, viste mig den tillid, det ville være at betro dig til mig.
Hmm, hvad får dig til at tvivle? Hvad har pludselig afløst den dybe kærlighed du følte for mig i starten? Var det udfordringen i at få fat i mig? Det, at jeg sagde nej til dig? Hvad fik dig til at elske mig? Hvad får dig til at elske mig? Svaner dig, savner dine stærke arme omkring mig. Savner at du nusser mig, at du pirrer mig, at du tænder mig… nogle gange kommer jeg til at tænke på, om min egen generthed, min egen tilbageholdenhed påvirker dine følelser for mig? Gir jeg ikke nok? Er jeg ikke tilfredsstillende? Du er fantastisk, fantastisk dejlig fantastisk fræk og fantastisk pirrende. Jeg har lyst til dig, mærke dig heelt tæt på, men hvad nu hvis jeg eb dag siger nej? Kan det og vil det påvirke os? Du elsker sex, det ved jeg, men elsker du mig højere? Findes der noget andet og bedre end sex? Der er ting du ikke ved, ting jeg ikke kan få mig selv til at sige, ting jeg er bange for at sige. Bange for at sige dem, fordi jeg ikke kan forudsige din reaktion. Vil han blive sur, ked af det, tavs og indelukket? Hvad kan det hele betyde? Du er simpelthen vidunderlig, på alle tænkelige måder, men ikke lige meget på hver. Det, du havde med sara er uerstatteligt. Hun var dit et og alt i mere end 10 måneder. Vil jeg nogensinde komme til at betyde så meget for dig? Lever jeg i skyggen af det i havde? Er jeg bar en ringe trøst fordi du ikke kan få, hvad du i virkeligheden gerne vil have? Måden hun droppede dig på, var forfærdelig. Noget, der tager lang tid at komme sig over og som kan såre op til flere mennesker på din vej. En her og en der, er jeg sådan en? Er du kommet videre, eller lever du stadig med det lille håb, den lille gnist som til sidst ødelægger alt andet? Der er gået et halvt år, tænker du stadig lige meget på hende? Er du sikker på, du er klar til noget nyt? Og er det nye mig? Jeg elsker dig, misforstå aldrig det, tvivl aldrig på det. Men er bange, bange for at blive såret, bange for at gi mig selv 100 procent. Jeg tvivler aldrig på mine følelser på dig, men til tider virker det bar som om jeg er det der lige var i nærheden? Det gør ondt. Ondt at vide, du har den virkning på mig, ondt at vide at der ikke skal mere til, før jeg bliver helt, jaeh, hvad siger man? Mange af mine følelser er fastklemt mellem et håb og virkeligheden,. Den virkelighed jeg virkelig håber på. Kan og vil du være sammen med mig? Kan eller vil du, ikke glemme, men komme over hende?
Hvorfor skal du betyde så meget for mig?! Hvorfor har du forført mig, indlemmet dig i mit hjerte? Pladsen du har, er større end jeg troede mulig. Den plads vil altid være der. HVIS du en dag forsvinder, vil der være et stort tomrum i mit hjerte.
Jeg nyder at være sammen med dig. Nyder at ligge sammen med dig, føle dig tæt på, men i nogle situationer bliver jeg helt trist. Trist fordi jeg er bange. Bange for, at det ikke vare ved, at du en dag har ladet tvivlen råde.
Tænker du nogensinde på om jeg bliver jaloux? Prøver du nogle gange bevidst at gøre mig jaloux? Det føles en gang imellem sådan. En besked, der ikke bliver sendt, men ligger så jeg ikke kan lade være med at læse den, med skriften: ”hmm, smil tak for i går det var dejligt vi ses” En besked om at din veninde kommer på besøg? Bliver DU nogensinde jaloux? Når jeg tilbringer tid med dine venner, sover hjemme ved andre og ikke dig? Jeg ved ikke, om jeg på noget tidspunkt, bevidst har prøvet på at gøre dig jaloux, men tænker meget over det. Også fordi du sagde du tvivlede. Tvivlede på os, på det vi har sammen og mig. Ville ønske du kom til mig, når der var noget. Når du synes det hele bar er noget lort. Ville ønske, jeg ikke behøvede skrive dette, velvidende at du aldrig kommer til at læse det. Ville ønske jeg ku sige det til dig, konfrontere dig med din tvivl, min tvivl og mine ønsker. Min tvivl vedrører dig, dine følelser, men måske os mig selv. Ikke mine følelser for dig, nej dem er jeg sikre på. Men min styrke til at holde hvad jeg lover, til at holde mig fra dig, når du ber mig om det og til i det hele taget at være stærk. Stærk nok til at sige fra og til at skælde ud, når du pisser på mig. Når du siger det ene og mener noget andet, når du lover, men ikke holder. Det gør ondt at vide du har andet i dit liv, men det er ikke retfærdigt overfor dig. Du har os et liv, et liv før mig og et liv du skal have lov til at leve. Venskaber, der skal plejes, og skole+arbejde, der skal passes. At vide, du hellere vil de ting end at være sammen med mig, gør ondt. Selvfølgelig eller forhåbentlig er der dage du gerne vil være sammen med mig, men antallet skrumper.
Hvis du en dag får det her at læse, vil jeg egentlig gerne høre hvordan du har det med det hele. Hvordan det føles at læse dette, om det har nogen virkning…? Om jeg virkelig bar er en forvildet tosse, der burde spærres inde eller om jeg bar er en forelsket tosse…? Dette er mine tanker, mine problemer og en masse lort.
Jeg elsker dig, skat, fra nu af og til evig tid. <3 kys…
Din for evigt.
Skrevet d.
1. februar 2005, 20:37
×
0
×
0
×
0