Nede på engen

Jeg var taget ned på engen.
Havde fundet et træ at sidde under.
Jeg kiggede ud over landskabet jeg befandt mig i.
Alle blomsterne var sprunget ud og farverne havde aldrig været klarere.
Græsset havde aldrig været grønnere.
Vinden hev blidt i græsset og bladene på træerne,
der dannede små bølger og fik alting til at ligne et eventyr.
Jeg lukkede mine øjne i og kunne mærke hvordan solen varmede mig op helt inde fra.
Jeg nød sommerens tag på naturen.
En fugl kvidrede i et træ.
Jeg åbnede mine øjne for at lede efter den, men fandt intet.
I stedet fik jeg øje på to træer.
De stod på toppen af en bakke.
Det ene var et lille nyt træ, der næsten ingen grene og kun meget få blade havde.
Det andet var et stort gammelt træ, der havde store brede grene med mange blade.
Ligesom jeg sad og beundrede de to træer,
hev en vind i grenene på det store træ.
Bladene bredte sig endnu mere og træet blev næsten dobbelt så stort.
Vinden bragte grenene hen mod det lille træ
og i et øjeblik lignede det at det store træ omfavnede det lille.
Gjorde det trygt.
Nogle blade fra det store træ fløj af og hvirvlede rundt i luften.
De fløj alle sammen ned i det lille træ,
blandt de få blade det allerede havde.
Nogle fløj ned i træet og ud igen på den anden side.
Men der var også nogle blade der blev.
De enkelte blade fik det lille træ til at se meget større, grønnere og ældre ud.
Ligesom det store træ var.