Jeg hader de dage dengang,
og håber at glemme dem engang.
Når jeg tænker tilbage på tiden vi var sammen,
kan jeg kun tænke - du var for vammel.
Måden du kyssede mig på husker jeg stadig,
og det var mig i hvert fald ikke værdigt,
Jeg vil så gerne gemme det væk og gøre det hemmeligt,
for aldrig at tænke på det der var så væmmeligt.
Hvis skyld er det, at disse ting hænder,
og bagefter fylder verden med dårlige uvenner?
Jeg husker da du rørte mig ved munden,
der ramte jeg godt nok bunden.
Du skal aldrig røre mig mere - mon du forstår?
for da mange problemer du med mine venner får.
Jeg troede du var så sød,
men fandt ud af, at du ikke var andet end blød.
Det var min egen dumhed at starte på legen,
for da det hele var noget rod,
var jeg for dig, altid i vejen.
Aldrig tør jeg åbne mit hjerte igen,
for hvad du gjorde ved mig,
glemmer jeg aldrig - lille ven.
Skrevet d.
17. juni 2005, 14:16
×
0
×
0
×
0