Kigger mig selv i spejlet og tænker:
"fuck endnu en dag der skal besejres!"
Hvor er de gode dage i livet forsvundet hen,
og vil de forblive skjult, gemt og glemt?
Jeg prøver igen idag at holde modet oppe,
og gøre livet til noget sjovt,
hvis man ellers bare kunne få lov,
for rundt omkring står de samme mennesker,
og hakker på en.
Men jeg er ikke så let at få kørt ned,
når først min mund er åben,
er det sgu mig der er led.
Du kan bare spille smart,
jeg kan tåle det - er sgu ik så sart!
Skrevet d.
17. juni 2005, 13:59
×
0
×
0
×
0