Jeg vil elskes !

Mørket har sænket sig, og her er ganske stille. Sidder her helt alene, fanget af mine tanker. Tanker der kommer vidt omkring. Alt mellem himmel og jord, lige fra syd til øst, og fra nord til vest, men uanset hvad, havner jeg altid det samme sted. I min helt egen virkelighed. En virkelighed, der er så skræmmende og ensom, fuld af smerte og tårer. Jeg tænker og tænker men jeg kan ikke slippe væk. Og så begynder jeg at undre mig, er der en mening med livet. Er der en mening med dette? Jeg forstår ikke følelserne jeg føler, forstår ikke angsten der æder mig op, forstår ikke ensomhedens magter. Jeg forstår det bare ikke..

Alt jeg vil, er at blive elsket, elsket af en der holder af mig, en med et sandt hjerte, en med følelser, følelser for mig. En der kan holde af mig for hvem jeg er indeni, ikke for hvem jeg udgiver mig for at være. Men der findes ikke en der vil, eller en der kan, eller en der gør. Ville sådan ønske der fandtes en, der bare holdte af mig for det skrøbelige menneske jeg er. Men alt jeg kan gøre er at holde modet oppe og håbe, håbe på at der en dag vil være en der kan se gennem min hårde skal og se alt den varme, kærlighed og energi jeg indeholder bag facaden. Mon det nogensinde lykkes.. Jeg vil elskes.

Jeg har så meget at give, men ingen at give det til. Det vil så gerne ud det hele, men ingen vil modtage. Min kærlighed er stor, den er dyb, og den er sand. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af den, men det gør ondt ingen at have man kan give den til. At vide ingen vil modtage min kærlighed. Mit venskab. Venskab – jeg gad vide hvad det er!