Hvad du gør helvede til

Når din tunge sjæl rammer trinene
Ser tavst til uden du holder fast
Og lydløst bag dig hører grinene
Der fylder dine skuldre med last

Med forstyrret sind i kolde flammer
Ser øjne den klare himmel grå
og med håb om at strømmen dig rammer
forfalder ståpladsen under din tå

Trods dine livgiveres spørgen
Er med viden tungens tale stum
Vendt realitet indenfor døren
Ude, alene i fyldt kvalt rum

Trafikkens bøller drøner stærkt mod top
vælter dit stop skilt ned af bakken
Gør du trækker tungere sind end krop
Med en papirskugle i nakken