Når månen er død

Kigger på sort nat uden stjerne-tydning
Fyldt med skælvende tanker fra hjerne-brydning
Vil frigive blodet fra årene, men det fryser
Verden forladt, med problemer ingen mand løser
Opsvulmede øjne med løbe-næse i et flæng
Sov stille ind og vågn aldrig op fra min seng.