Intet tilbage

Ingen glæde
Ingen smil
kun tårer og triste tanker
alene tilbage
dybt ulykkelig
men intet kan man gøre
prøvede virkelig at kæmpe en lang og hård kamp
men intet hjalp
ingen gad mig
ingen havde tid til mig
jeg var bare luft
usynlig i alle de år
prøvede længe, men ingen lyttede
det hele gik galt
endte i et sort hul
ingen lys tilbage
Mørke er hvad jeg ser
av det gør ondt
men smerten er blevet en vane
så uden den føler jeg ikke at jeg lever
Det gør ondt at tænke på at det skulle ske
at det kan ske
at nogen bare bliver glemt
men sådan er virkeligheden
Ønsker bare ikke dette for selv min værste fjende!
Måske man vil kalde mig svag
men vidste du blot bare
hvad jeg har gået i gennem
ville selv du kalde mig stærk
og tænke det er utroligt jeg ikke gav op for længst
Men nu kan mit hjerte ikke klare mere
må stoppe smerten
Det der sårer mest
er tanken om at ikke engang
dem, der skulle forestille sig og have ønsket
mig til verden vil græde over mig!
Livet jeg ikke valgte.
Livet jeg prøvede at leve.
Livet jeg giver op!

Der er intet tilbage...