Af is

Han sidder der, urørlig og kold
Én helt for sig selv..
Vil strække min arm, tage hans hånd
Men glasset om ham er usårligt..
Jeg ser ham lige ind i øjnene
Men han ser lige igennem mig
Han ser noget jeg ikke ser
Og tomheden i ham er slående..
Vil hjælpe ham, stryge hans hånd ganske blidt
Men glasset omkring ham blir’ hårdere
Så ser jeg istapperne i hans hår
Mon han fryser alene der inde?
Men hans ansigt fortrækker ikke en mine
Da rummet langsomt blir’ koldere
Nogen dage ser han alt omkring sig
Men er aldrig rigtig til stede
For når du lægger din hånd oven på hans
Er fingrene så frygtelig kolde
Trykker læberne mod glasset og puster let
Men varmen trænger aldrig igennem
Hvorfor sidder han der forstenet, alene?
Når verden er lige udenfor..
Langsomt bliver han selv til is
Lige meget hvor jeg hamrer og banker
Mit hjerte splintres i tusinde stykker
Og lader sig aldrig mer’ samle
For selvom jeg skriger hans navn utallige gange
Forsvinder han helt for mit blik..