Stumperne Af Et Hjerte

På vejen der, ligger der små røde stumper, stykker af et hjerte der blev flået itu.
Står og kigger på det, mens luften er ved og sive ud af mig, tænker om det er værd og samle op, og prøve atter engang.
Sætter mig ned på knæ, læner mig fremover, og aer for et af stykkerne, det var engang så hel og smukt. Indeholdt så meget kærlighed, og glæde, smil og varme, men de blev ved med og slå til det.
Dét manglede så meget, men ingen forstod det. Altid tænkte dét på andre, end sig selv, men alligevel var det eneste de gjorde at såre dét.
Tager et par stykker, af det flåede hjerte i min hånd, holder det tæt ind til mig, mens mine øjne begynder at græde! Græder over, alle de år, der er gået, hvor dette lille engang glade hjerte kun blev slået ihjel! Aldrig fik det en varm hånd at holde, et skulder at låne, et kram til og styrke sig på!
Nej, alene og ensomt, men hvorfor skulle det gå sådan for dét?

Uden at tænke mig om, tager jeg alle stykkerne, samler det, og ser et trist hjerte, der har opgivet.
Tænker for mig selv, at dette smukke varme hjerte skal have en chance til, for og se hvor smuk og varm verden kán være!
Presser hjertet, på plads, rejser mig, og går min vej, uden og kigge mig tilbage på alt det blod det sårede hjerte har grædt!

Prøver Én gang mere !