Et Hjertet itu!

Kan ikke helt forstå hvad der skete
Han gjorde mig så glad,
Fik mine læber til og smile igen,
Mine øjne til og skinne
Han fik mit til og føle, jeg var i live igen.
Havde troet det var umuligt for mig, igen og mærke kærligheden, når den er dejligst,
Men så kom ham, brasende ind i mit liv, og med ét var jeg helt væk i ham.
Han vidste jeg havde det svært, og sagde jeg skulle holde fat i ham, for aldrig ville han give op,
Men dét var jo lige det han gjorde.
Men hvorfor ?
Hvorfor efterlod han mig, alene og sårbar tilbage? Uden et eneste ord.
Jeg åbnede mig for ham, lukkede ham ind, ville give ham månen hvis dette var muligt, men alligevel sårede han mig.
Jeg hoppede og sprang for ham lige så snart han ville mig, men aldrig var det omvendt.
Hvorfor ser jeg først dette nu?
Hvordan kunne jeg atter igen, være så blind?
Åbne mit hjerte for en, der alligevel bare svigtede mig, sårede mig, og efterlod mig, nøgen og sårbar for ethvert enkelt lille ord!
Hvordan kunne han gøre det ?
Jeg holdt så meget af ham, men nej jeg vil ikke vente længere.
Jeg er ked af det, mit hjerte græder, men jeg må videre, vil glemme ham, selvom det bliver svært.
Gad bare godt og vide, om det nogensinde gik op for ham, mine følelser var så stærke!
Gad godt vide, om han ved at da han skrev ”du bure vide” til mig, dér sårede han mig på det dybeste! Men dét finder jeg aldrig ud af, må videre, må glemme ham, det hjælper intet og sidde alene tilbage, og græde over en, der alligevel bare legede med mit i forvejen sårede hjerte, som han flåede itu!