Min veninde

Mette min veninde jeg savner dig... gud hvor jeg dog savner dig... at høre dig, se dig, grine af dig og med dig, græde med dig og snakke med dig....
jeg flyttede med min kæreste.. jeg mistede dig for altid... hører det med til at blive voksen alt det her... savn og skyld følelse.. så jeg ikke sikker på jeg vil blive voksen..
tag mig tilbage til vores barndom så mange sjove og gode år... 13 år.. pludselig sluttede det og jeg ved du savner mig og må hade mig samtidig..
jeg husker din tryghed og godhed hvodan vi kunne grine og lave pis og pludselig blev følelses ladet når sprutten tog til...
dine smukke blå øjne og det smil jeg altid har været jaloux på... du var smuk og charmerende.. og ja gud ved hvordan du må se ud i dag...
Det nu et år siden det hele.. hvorfor lagde jeg det bag mig.. jeg får aldrig en veninde som dig igen..
Jeg græder så tit, tænker på hvor specielt det var.. hvad vi betød for hinanden.. og hvad med vores ring på vores 18 års fødelsdag..??.. jeg går stadig med min..
hvorfor tar jeg så dumme beslutninger hvem har gjort mig sådan.. ja man må jo blive blind af kærlighed, det gjorde jeg.. jeg fik ham jeg ville bo sammen med, har en fed lejlighed min dejlige kærerste og skønne hundehvalp.. men hvor er du..???..
du mangler, jeg mistede et stort tomrum i mit hjerte.. det bliver aldrig fyldt igen... og alt det for kun en dreng.. det utrolig..
jeg elsker dig mette- mus... for altid og glemmer dig aldrig.... aldrig..