Håbløs kærlighed

Så sidder jeg her og kigger på min bedste ven igen efterhånden.. skærmen.. er det tidsfordriv eller bare en pause for at kommme langt væk fra alt.
Måske så langt væk at jeg ender hos dig min elskede skat..

Udenfor blæser kulden og vinden om kamp med mine følelser.. måske det lyder værre end det er..
Måske jeg burde svæve på den der lyserøde sky..eller er den lyserød..

Jeg prøver at nå dig.. rækker ud efter dig.. du synes så fjern, alt jeg når er en tom vind med et billede af dit smil.

Jeg har engang fået fortalt at kærlighed gør blind.. men gør den det.. det åbner mine øjne for ting og følelser jeg synes ukendt, en anden verden, en ny person, en plet der sidder fast, en plet der umulig at fjerne.

Jeg krammer dig tæt, holder dig tæt, kysser min bamse, den minder om dig.. Det så smukt, så smukt og rødt som rosens sidste udspringne blad.

Det gør så ondt, så ondt som hvis jeg holder for tæt stikker jeg mig på dine torne.. Måske skal jeg ikke holde for tæt.

Måske fordi rosens skal passes og plejes for at vokse.. vokse sig smukt..

Kærlighed så stærk, så mange ord på så kort tid.. alt for meget magt..alt for lidt minder til så stort et hjerte..

Måske vores tanker skal betyde kærlighed..lad os tro på det.. et tegn på savn, et strejf af dig og mig sammen min skat..

Er det muligt verden kan laves til mit hjerte.. laves til os to for evigt..

Lad os mødes i vores drømme.. vores fantasiland.. lad os glemme alt.. Luk dine øjne, og jeg lukker mine i, med et smil på mine læber, og tårer fra mine øjne, som fortæller mig alt nok skal gå.. lad os mødes.. vi ses min elskede.. snart..